Madeleines.

 

” … And suddenly the memory revealed itself. The taste was that of the little piece of madeleine which on Sunday mornings at Combray (because on those mornings I did not go out before mass), when I went to say good morning to her in her bedroom, my aunt Léonie used to give me, dipping it first in her own cup of tea or tisane. The sight of the little madeleine had recalled nothing to my mind before I tasted it. And all from my cup of tea.” —Marcel Proust, In Search of Lost Time
Og på den måde blev Madeleine kagen udødeliggjort!

Madeleines er en lille fransk sandkage, som bliver bagt i en form der giver et smukt muslingemønster på den ene side. Opskriften stammer fra Lorraine regionen i Frankrig. Dejen er lidt lettere end sandkagedej. Nogen opskrifter siger, at den traditionelle kage er med marcipan, og andre mener det er med citron smag. De var lige så hurtigt spist, som de var lavet! En opskrift anbefalede, at man spiste kagerne inden for en time! Det gjorde vi så! Jeg kan nu heller ikke forestille mig, at de er særlig gode at gemme. De bliver nok hurtigt tørre. Men hvis det er nødvendigt at gemme dem, så kan du putte dem i en lufttæt beholder. Der vil de nok kunne holde sig et par dage. Hvis du ikke har en Madeleine form, så kan du også bage dem i almindelige muffinsforme i papir eller silikone. Jeg havde lidt dej tilovers og det kom jeg i nogle hjerteforme af silikone, men fyld dem kun ligegodt 1½ cm.

Klassiske Madeleins:

  • 2 æg
  • 100 g sukker
  • 100 g mel
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker eller ½ vanillestang
  • juice og reven skal af 1 citron
  • 100 g smør smeltet og afkølet

Smelt smørret og lad det køle af. Pisk æg og sukker sammen til det er luftigt og skummende hvidt (se billedet med minut-uret). Det tager ca 4-5 min. Bland melet med bagepulver og vanillesukker. Hæld citronjuicen i smørret og vend mel- og smørblandningen skiftevis i æggemassen – Meget forsigtigt så du ikke ødelægger den fine luftige dej. Og så skal dejen hvile. Lyder mærkeligt, men du får de flotteste kager, hvis du er tålmodig og venter 20 min før du hælder dejen op i formen. Tænd for ovnen imens på 200 grader alm ovn. Efter hviletiden fylder du formen cirka 3/4 op med dej og bager dem i 8-10 min. Det er meget vigtigt, at de kun lige er bagt ellers risikerer du, at de bliver tørre. Så hold øje med dem! Bag dem gerne på den anden øverste ovn-ribbe, eller der hvor din ovn varmer mest effektivt. Så får de fine brune kanter.

Server dem sammen med en god kop the og nyd!

Kom lige i tanke om bøgerne om Madeleine og googlede det. Kan du også huske børnebogen om pigen Madeleine der bor på et børnehjem i Paris hos nogle rare nonner? Smukke tegninger. Prøv at søg på Madeline Ludwig Betelmans på Google.

Reklamer

2 thoughts on “Madeleines.

  1. Pingback: Citronkage med blå birkes og marcipan. | Den glade kagekone

  2. Pingback: Madeleins med hindbær til min fødselsdag | Den glade kagekone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: