Lemon curd

Man kan nærmest få citroner smidt i nakken ude i butikkerne lige nu. Og det er jeg bestemt ikke ked af, fordi jeg elsker citroner i kager og i al slags madlavning. Den der syrlige søde smag er uimodståelig! Så den anden dag købte jeg en kæmpe pose med citroner, så jeg kunne komme hjem og lave Lemon curd. Lemon curd smager skønt på et stykke brød eller på scones, som de gør i England når de serverer Afternoon Tea. Man kan også smøre det mellem lagkagebunde, i  pandekager eller putte det i muffins. Hvis du endnu ikke har prøvet at lave Lemon curd selv, så skal du altså give det en chance. Butikkerne bugner med billige friske øko citroner i øjeblikket. Jeg hældte også lidt i nogle små glas, som jeg gav til venner og veninder. Man kan nemlig ikke gemme Lemon curd så længe. Det holder kun ca en uge i køleskabet. Så hvis du får gæster i weekenden til te eller til brunch vil det være oplagt, at kræse for dine gæster med hjemmelavet Lemon curd!

Lemon curd

  • reven skal og juice fra 4 øko citroner
  • 200 g sukker
  • 100 g smør i små stykker
  • 3 æg
  • 1 æggeblomme

Jeg vil anbefale, at du laver den over et vandbad, fordi hvis gryden og dermed væsken med juice, sukker og smør bliver for varm så vil æggene koagulere, og du vil få hvide klatter af æggehvide i curden. Det ser ikke lækkert ud! Så find en stor gryde frem og fyld den med vand. Bring vandet i kog og skru derefter ned for varmen, så vandet kun lige simrer. Find en mindre gryde eller skål og sæt oveni den store gryde. Vandet i den store gryde må ikke kunne røre den lille gryde/skåls bund. Det må kun være dampen, der varmer den lille gryde/skål.
Put juicen og den revne skal fra citronen, sukker og smør i skålen. Lad smørret smelte, imens du rører i det en gang imellem. Pisk æggene og æggeblommen sammen. Når smørret er smeltet hælder du æggeblandingen ned i. Hvis du har et madtermometer, er det nu du skal finde det frem. Varm curden langsomt op, og ved ca 73 grader vil du straks kunne se, at det begynder at tykne. Ved ca. 75 grader er det færdigt. Hvis du ikke har et madtermometer, kan du lave en test med en træske. Stik skeen i curden og tag den op igen, hvis curden ikke løber sammen igen, når du trækker en streg igennem curden på bagsiden af skeen, så er den færdig!

Inden jeg får weekend skal jeg lige spille “Tosca” med Jysk Opera. God weekend til dig og dine!

Reklamer

2 thoughts on “Lemon curd

  1. Pingback: Citronmuffins med marengs / Lemon Meringue Cupcakes | Den glade kagekone

  2. Pingback: Citronkage med blå birkes og italiensk marengs på toppen. | Den glade kagekone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: