Digestive kiks – HOMEMADE.

Først så tager man en… Så lige en til…Og så en til… Ja, jeg snakker om Digestive kiks! De smager bare så frygteligt godt! Og du kan sagtens bage dem selv. Jeg havde regnet med, at det ville være meget mere besværligt, end det var. Udfordringen i denne opskrift er, at få malet havregrynene til mel, og at få skåret kiksene i lige tykke skiver. Jeg brugte kødhakkeren på min Kennwood til at få malet havregrynene, men du kan også smide dem ned i en lille foodprocessor eller lign. og køre indtil det er fint smulder. For at få dem skåret ud i lige tykke skiver, brugte jeg svigermors gamle EVA skæremaskine. Det var dejligt nemt. Men man kan sagtens skære dem i hånden! Det er bare vigtigt, at du er påpasselig med tykkelsen. Hvis ikke de er lige tykke, er det svært at få dem bagt ens i ovnen. så vil nogen af dem være for bløde og andre for brændte. Så det er klart et succeskriterie! Det fine kage- stempel købte jeg i vinterferien i Paris. Det ser sjovt ud, synes jeg. Men er selvfølgelig ikke en nødvendighed for at lykkes med hjemmelavede Digestive kiks!

Mine piger er helt vilde med disse hjemmebagte Digestive kiks. Faktisk er de så nemme at lave, at jeg tror min ældste pige sagtens kan finde ud af, at lave dem selv. De sidste kiks blev brugt forleden aften, hvor vores venner var til aftensmad. Min veninde havde lavet lækker Panna Cotta med mangopure, som vi smuldrede Digestive kiks over. Uhm! Det var godt!

Digestive kiks ca 25 stk:

  • 200 g fuldkorns hvedemel
  • 200 g fint malede havregryn
  • 2 tsk vanillesukker eller korn fra 1 vanillestang
  • 2 tsk bagepulver
  • 130 g brun farin
  • 200 g smør
  • 3-4 spsk mælk eller fløde

Mal havregrynene til fint mel/ smulder. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Skær smørret i små stykker og smuldr det ud i melblandingen. Når det er godt fordelt samler du dejen med mælk. Lad dejen hvile i køleskabet i ca 15 min. Skær kiksene ud i ca 5-7 mm tykke skiver. Bag dem i 15-20 min ved 180 grader Hvis du vil have en mere sød kiks kan du tilsætte op til 20 g mere brun farin. Og så kan selvfølgelig lave den ultimative kiks ved at dyppe dem i chokolade, efter de er kølet af.

Reklamer

25 thoughts on “Digestive kiks – HOMEMADE.

  1. Pingback: Cookies og grahamskiks i sommervarmen. | Den glade kagekone

  2. Hej Henriette,
    Jo, det er det da. Jeg har skåret dem i ca 5-7 mm! Ved ikke lige hvad jeg har tænkt på, da jeg skrev det. Undskyld! Men mine billeder viser i det mindste den korrekte tykkelse. God fornøjelse! De smager super godt er, og så nemme at lave.
    Vh Ulrika

    Like

  3. Jeg har lige lavet dem og de ER fantastiske. I stedet for mælk eller fløde brugte jeg dog yoghurt vanilie og det var også lækkert

    Like

  4. Hej Ane!
    Jeg brugte kødhakkeren på min Kennwood til at få malet havregrynene, men du kan også smide dem ned i en lille foodprocessor eller lign. og køre indtil det er fint smulder/mel.
    God fornøjelse med bagningen!
    Kh Ulrika

    Like

    • Ha, ha… – Super !
      Det prøver jeg ! – Jeg ville dog aldrig selv have gættet på, at man kunne bruge en kødhakker… 😃
      Tak Og God Jul !

      Like

    • Hej Dorte!
      Det har jeg aldrig prøvet, så jeg kan ikke råde dig med sikkerhed for at det lykkes med godt resultat. Men prøv det! 😃 Du må meget gerne skrive tilbage om det lykkedes godt eller skidt! Det vil jeg blive glad for. God bagelyst! Kh Ulrika

      Like

  5. Hejsa 🙂 Jeg er igang med at bage og står med dejen til disse kiks, dejen er efter 20 min i køleskabet stadig for blød til at skæres i skiver, uden det bliver nogle noget fladmaste skiver. Og dejen klistrer uhjælpeligt fast i stemplet. Hvad kan går galt? Smører du stemplet med noget først? Har prøvet med olie, det hjalp ikke. Nu er rullerne i fryseren, så må jeg se om det hjælper.

    Like

    • Hej Luise! Jeg ved sørme ikke hvad der kan være gået galt, men jeg ville nok lade dejen hvile lidt længere i køleskabet/ fryseren. Jeg smurte ikke mit stempel med noget. Jeg synes min dej plejer at have en tendens til at smuldre for mig, så derfor har jeg nogen gange tilføjet lidt mere smør end der står i opskriften. Men jeg tænker, at det ikke gør noget at det er fladmaste skiver – bare de hænger sammen? Kiksene vil jo hæve op når de bliver bagt. Håber du lykkes med resultatet! Pøj,pøj! 😃 mvh Ulrika

      Like

      • Tak for svar ☺️Skiverne er flade, men de bliver mast sammen af kniven, sådan at de bliver aflange og klistrer desuden uhjælpelig fast. Jeg tror jeg forsøger igen, og så måske tilsætter mere mel/mindre væske.. men de smager godt ☺️😄

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: