Rabarber-ricotta muffins

Endelig fik jeg tid til at lave noget ud af de lækre rabarber, jeg købte i sidste uge! Jeg fandt en gammel opskrift frem fra gemmerne og det var en god genopdagelse! De smager bare super-godt! Og så er de ovenikøbet meget lette og hurtige at lave. Det er jo altid en fordel. Især fordi jeg fandt på, at gå i gang med at bage søndag aften kl 22. Der havde jeg endelig både tid og lyst. Da jeg alligevel var i gang kunne jeg ligeså godt få brugt alle rabarberne til noget. Så udover muffins fik jeg også lavet Rabarbercurd, som jeg har pyntet muffins’ene med. Men det må jeg fortælle mere om i weekenden!

Jeg vil tro, at du kan bruge andre bær til denne muffinsdej f.eks. hindbær eller blåbær. Det skal afprøves her hos mig, når de første hindbær kan hentes i haven. Men lige nu er det sæson for rabarber, og jeg lover at der vil komme flere rabarberkage opskrifter på bloggen. For rabarber er bare godt!

Rabarber-ricotta muffins (ca 12 stk alm. str. forme):

  • 200 g rabarber (+2 spsk sukker)
  • 150 g ricotta
  • reven skal og juice fra 1 citron
  • 1 korn fra en vanillestang
  • 75 ml mælk
  • 75 g smeltet smør
  • 2 æg
  • 175 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk natron

Skær rabarberen i små stykker, vend det med 2 spsk sukker og stil det til side imens du laver resten. Bland ricotta, citron-skal og juice, vanillekornene, mælk, smeltet smør og æg. Bland det godt sammen.  I en anden skål blander du de tørre ingredienser sammen og derefter sigter du dem ned i de æggemassen og rører kun lige til det er blandet ordentligt sammen. Bag dem på 200 grader i ca 12-15 min. Når de er kølet af pynter du dem med flormelis, som du sigter over og slut evnt. med en lille klat rabarbercurd på toppen.

Reklamer

2 thoughts on “Rabarber-ricotta muffins

  1. Hej,
    Jeg vil prøve at bage disse muffins i weekenden, men i opskriften står der ikke noget om, hvad man skal gøre med rabarberne, udover at skære den i små stykker. Skal de bare blandes i dejen?
    Mange tak.

    Hilsen Birgitte

    Like

    • Hej Birgitte!
      Som beskrevet i opskriften skal de skæres i små stykker og blandes m 2 spsk sukker, inden de puttes i dejen til sidst efter sammen eller til sidst efter de tørre ingredienser.
      Kh Ulrika

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: