Kokos-rabarberlagkage.

Jeg ville ønske, at jeg havde masser af rabarber i haven. Så kunne jeg trække rabarber hver anden dag og bage denne lagkage i tid og utide! I det hele taget er jeg vild med rabarber. Rabarber Kan man bruge i alt lige fra rabarber-kompot til -kage, – curd,- tærte eller -crumble. Det smager bare af mere! Så derfor var min skuffelse stor, da jeg kom ud i haven i april og så, at min mand havde druknet mine rabarber i en masse græstørv. Men heldigvis er rabarber ukuelige, har det vist sig. De vokser da bare lige igennem eller rundt om græstørvene. Men jeg har altså alligevel ikke nok rabarber i haven. Min drøm er at bygge et højbed på 1×2 meter kun til rabarber, og så fylde det godt op med masser af hestemøg og god jord. Så vil jeg kunne høste rabarber i mængder, siger jeg dig! Måske til næste år? Indtil da må jeg supplere op med købe-rabarber og bage denne dejlige lagkage. Kagen ser måske ikke så fantastisk smuk ud. Den har nok det man kalder et rustikt udseende. Men hvad gør det? Bare den smager himmelsk!

Kokos-rabarberlagkage:

  • 400 g rabarber
  • 100 g sukker
  • 1 vanillestang
  • 150 g smør stuetempereret
  • 200 g sukker
  • 1 vanillestang
  • 6 æg
  • 125 kokosmel
  • 150 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1½ dl mælk
  • 3 dl piskefløde
  • flormelis til pynt

Først laver du en rabarberkompot af rabarber, sukker og vanillestang. Stil den køligt indtil du skal lægge lagkagen sammen.

Rør sukker, vanillekorn og smør cremet. Del æggene. Kom æggeblommerne i smørblandingen en efter en, og rør godt indimellem. Bland mel, kokosmel og bagepulver og tilsæt det skiftevis med mælken. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Dejen skal stadig være luftig og fin. Hæld dejen i en springform. Bages ved 175 grader alm ovn i ca 35 min. Lad kagen køle helt af.

Flæk kagen i 3 bunde og fordel rabarberkompot og flødeskum mellem hvert lag. Pynt med sigtet flormelis.

Andre opskrifter med rabarber fra Den glade kagekone:
Rabarbercurd
Rabarber-Ricotta muffins
Rabarber Meringue Pie

Lige for tiden blomstrer de fine hvid/lysegrønne tulipaner i vores have. De hedder “Spring Green”. Er de ikke smukke?

Advertisements

2 thoughts on “Kokos-rabarberlagkage.

    • Nej! 🙂 og efter nærlæsning af bogen, er det bestemt ikke healthier cakes! Og bestemt heller ikke billige. Istedet for alm sukker, bruger hun i stedet (i en opskrift – 375 g) ahorn sirup!! Som om det sku være meget sundere end alm. sukker?!! 🙂 Du sku tage og lave de der rabarber-Ricotta muffins jeg har på bloggen! De er vildt gode og nemme! Knus Ul

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: