Rabarberkompot til både det ene og det andet.

Du kommer ikke udenom at lave rabarberkompot i denne tid. Det er en gudommelig spise! Og så kan du bruge kompotten til både det ene og det andet. F.eks. kan du putte den i din skyr eller yoghurt om morgenen, lave en rabarber trifli, komme det på din franskbrødsmad, putte det i en hjemmelavet is, hælde det over en is-anretning  eller toppe en marengsbund med piskefløde og rabarberkompot. Jeg har brugt det til Rabarber Tiramisu og Is med rabarber og mascarpone.

Rabarberkompot:

  • 1 kg Rabarber
  • saft af 1 citron
  • 300 g sukker
  • korn af 1 vanillestang – Jeg lægger også stangen med i gryden og lader den koge med.

Kom bare det hele i gryde og bring det i kog. Kog det indtil rabarberen er mør, men ikke helt udkogt. Ca. 10-15 min.

Til Tiramisu’en brugte jeg færdiglavede Ladyfingers og lavede en mascarponecreme til.

Mascarponecreme til is og tiramisu:

  • 6 æggeblommer, pasteuriserede
  •  150 g sukker
  •  500 mascarpone

Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende med en elpisker eller i en køkkenmaskine. Hæld mascarponen i og pisk på laveste hastighed indtil mascarponen er rørt helt sammen med æggesnapsen.

Den ene halvdel af cremen blandes med fløde til is og den anden halvdel blandes med piskede æggehvider til tiramisu.

  • 2 dl piskefløde + 2 tsk vanillesukker pisket til flødeskum
  • ELLER
  • 6 æggehvider, pasteuriserede – pisket stift som marengs.

Tiramisu: Læg Ladyfingers nederst i et fad. Hæld et lag rabarberkompot ud over og slut af med HALVDELEN af mascarponecremen. Stil fadet i køleskabet i mindst 5 timer. Inden servering kan du pynte med hakket mørk chokolade.

Is: Hæld halvdelen af mascarpone/flødeblandingen i en isform hæld rabarberkompot i . Hæld resten mascarpone/flødeblandingen i og afslut med mere rabarberkompot. Sæt isen i fryseren i mindst 5 timer eller til den føles fast.

Desværre fik jeg ikke taget fotos af Rabarber Tiramisu’en, inden den var spist af mine gæster. Men søg evnt. selv på Google, hvis du har behov for at se et billed, inden du selv går i gang. Mine gæster var meget fornøjede over desserten. Nu glæder jeg mig til at smage på isen, som bare ligger i fryseren og venter på gæster!

Og tænk, jeg høstede 700 g rabarber i haven til denne kompot! Det var da en udemærket høst!

”Jag är gärna med och tävlar om boken Sött från förr” og derfor deltager denne post i Månadens Sötsak.

Læs mere om hvorfor, jeg lige pludselig skriver sådan: http://sotasaker.com/manadens-sotsak-tillbehor/#ixzz2Tqjc7gxe  Det er en meget fin svensk kageblog, som jeg er rigtig glad for at læse!

Reklamer

2 thoughts on “Rabarberkompot til både det ene og det andet.

    • Ja, men er al slags kompot og marmelade egentlig frygteligt nemt at lave selv? Det tænker jeg i hvert fald hver gang, jeg selv går i gang. Og så smager det jo meget bedre end det man køber, ikke sandt!
      Du må i gang 😉
      Knus,Ul

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: