Rabarbersaft og rabarberkringle.

I sidste uge fik jeg et kæmpe bundt fine rabarber af min søde kollega Finn. Sikken skøn gave! Jeg vidste lige med samme, hvad jeg ville bruge dem til – nemlig rabarbersaft! Eller rettere rabarber-jordbærsaft. Jeg har faktisk aldrig prøve at koge saft før. Men hold op hvor er det nemt at koge sin egen saft. Den blev meget vellykket, og mine piger var vilde med den hjemmelavede saft. Så du kan godt regne med, at finde saft opskrifter fremover hos Den glade kagekone!

Rabarber-jordbærsaft:

  • 1 kg rabarber
  • 425 g jordbær
  • 1½ l vand
  • ½ citron, skallen heraf skåret i strimler
  • 1 flækket vaniljestang
  • 500 g rørsukker

Skyl og rens rabarberen og nip jordbærrene. Skær rabarberen i skiver og halver jordbærrene. Hæld det hele i en gryde og kog det i 5-10 min. Lad det trække 20-30 min. Hæld alting op i et saft-filter og lad det dryppe helt af, før du hælder den færdige saft på skoldede flasker.
TIP: Hvis du ikke har et saft-filter, så kan du bruge en finmasket si i stedet. Læg et viskestykke eller en stump af et gammelt lagen ned i sien. Så har du et udemærket saft-filter.

Da saften var færdig stod jeg der med en masser lækker rabarber/jordbærmos, som jeg syntes var synd bare at smide ud. Så jeg puttede mosen i en plasticdåse og gik i tænkeboks. Her i weekenden fik jeg så den geniale ide, at bruge mosen til en kringle. Så det var godt, jeg ikke smed mosen ud.

Rabarber-kringle:

  • 2 dl kold mælk
  • 50 g gær
  • 2 sammenpiskede æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 100 g blødt smør
  • 450 g hvedemel
  • Remonce:
  • 100 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 100 g blødt smør

Opløs gæren i den kolde mælk og tilsæt æg, sukker, salt og kardemomme. Tilsæt hvedemel og tilsidst ælter du det bløde smør i dejen. Ælt dejen glat og fin. Stil dejen til hævning i 1 time.
Rør remoncen sammen.
Ælt dejen og rul den ud til et stykke der måler 18 x 100 cm. Smør remoncen på først og derefter smører du rabarber-jordbærmosen ovenpå i et tyndt lag.
Fold den ene halvdel ind over og derefter den anden, til de mødes på midten. Fold en kringle på en bageplade. Pensl den med æg og drys med sukker og mandelflager. Lad kringlen hæve til dobbelt størrelse ca i 1 time mere. Bages på 200 grader alm ovn i 20-25 min.

Vi spiste den ene halvdel lige da den var kommet ud af ovnen, og den anden halvdel pakkede jeg ind i folie. Næste dag lagde jeg kringle, stadig med folien omkring, ind i en varm ovn og lunede den inden serveringen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: