“…da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.”

Jeg er sendt til tælling med en dårlig arm. Kan ikke rigtig løfte venstre arm, og det er noget skidt når man skal spille violin i mange timer hver dag. Derudover har jeg pådraget mig en god gammeldags snotnæse. Jeg tror, min krop prøver at fortælle mig noget… Så jeg havde behov for, at lave noget afstressende i dag. Derfor fattede jeg i formiddags en plasticpose og en saks, og drog ud for at plukke modne hyben fra de mange Rosa Rugosa som vokser langs vejkanterne heromkring, hvor jeg bor. Det var hyggeligt, og jeg nåede at plukke lige godt et kilo, selvom næsen skulle pudses mange gange indimellem. Imens jeg gik der og plukkede hyben og tog billeder, kørte sangen “Septembers himmel er så blå” hele tiden oppe i hovedet på mig. Jeg har altid elsket den sang. Som barn elskede jeg melodien, og som voksen synes jeg teksten beskriver så fint sensommerens overflod af blomster og frugter og naturens sidste krampetrækninger inden efteråret sætter ind.
Du kan høre sangen “Septembers himmel er så blå” her:

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: