Tarte Tatin – en fransk æbletærte til din eftermiddagskaffe.

Jeg har længe gerne villet bage en fransk æbletærte, og det skulle være den klassiske Tarte Tatin. Jeg plejer altid at bage æblekager med kanel. men nu skulle plejer udfordres. Det var bare en succes! Mine piger var meget imponerede, fordi jeg havde bagt den samme tærte som i fjernsynet. De har nemlig fulgt med i “Den store bagedyst” på DR1, hvor deltagerne åbenbart også skulle bage Tarte Tatin. Jeg er aldrig lige kommet i gang med at se “Bagedysten” af en eller anden uforklarlig grund. Det lyder ellers spændende! Måske kan jeg stadig se programmerne på dr.dk? Det må jeg hellere ind og tjekke, så jeg kan snakke med.

Tilbage til Tarte Tatin. Den store udfordring når man laver denne tærte, er at opnå en sprød mørdejsbund på trods af våde æbler og klistret karamel.  I stedet for kanel brugte jeg vanille. Jeg har lige købt den der Vanilletwister fra Dr. Oetker. Den kværner tørrede vanillestænger. Det ser flot ud og er supernemt. Det smagte godt sammen med karamellen, og var noget helt andet end den evindelige kanelsmag.  Det var ikke en særlig svær tærte at bage. Jeg havde garanteret ikke opnået topkarakter af dommerne i bagedysten for udseendet af min mørdejsbund, men mørdejen var virkelig sprød. Og helt ærligt, bunden vender jo nedad! Ingen kan se hvordan den ser ud alligevel. Det er mere vigtigt, at du placerer æblerne smukt i stegepanden eller fadet, så når du vender den om, så ligger de karamelliserede æblerne smukke og brunt glinsende på serveringsfadet. Jeg serverede tærten med flødeskum, men vanilleis vil også være helt fantastisk til, er jeg sikker på.

Jeg brugte den klassiske mørdejsopskrift 3-2-1 = 300 g mel, 200 g smør, 100 g sukker og så lige et æg til at samle dejen. Lad dejen hvile en halv times tid i køleskabet, inden du ruller den ud i en passende størrelse til lige netop din stegepande eller form. Det nemmeste er at bruge en stegepande, vil jeg tro. Så hvis du har en stegepande uden træhåndtag eller plastik, så er den lige til at stikke ind i ovnen. Ellers brug en almindelig porcelænstærteform eller lignende.

Tarte Tatin:

  • 4 æbler uden skræl delt i kvarter eller halve
  • 100 g sukker
  • 50 g smør
  • 1 vanillestang
  • Mørdej (se ovenover)

Smelt sukkeret ved medium varme. Pas på! Det må ikke blive for varmt og ryge. Hvis det sker, skal du trække pande væk fra varmen og fortsætte. Når sukkeret er karamelliseret putter du smørret og vanillekorn i.  Du rører hele tiden. Nu smider du æbler i, og steger dem ligesom de brunede kartofler juleaften.  Efter et stykke tid vil æblerne afgive saft. Kog/steg lidt videre indtil karamellen er rigtig tyk og sirupsagtig igen.  Nu putter du mørdejen over æblerne som et låg. Stik hele stegepanden ind i ovnen ved 180 grader varmluft og bag tærten til den er gyldenbrun over det hele ca 20 min.  Tag stegepanden ud og lad den stå et øjeblik. Få en stærk mand (tak for hjælpen til min kære husbond) til at lægge serveringsfadet henover stegepanden og lad ham vende hele molevitten om med et snuptag. Ta- Da!  – Tarte Tatin!

Advertisements

6 thoughts on “Tarte Tatin – en fransk æbletærte til din eftermiddagskaffe.

    • Hej Birgitte!
      Ja, kanel er godt!
      Jeg elsker jo kanelboller, men for en gangs skyld havde jeg lyst til at prøve noget andet end kanel/æbler. Men du kan sagtens lave denne tærte med kanel tilsat karamellen, det har jeg før gjort med stor succes. God fornøjelse!
      Kh Ulrika

      Like

  1. Pingback: Lemon meringue når den er allerbedst! | Den glade kagekone

  2. Pingback: Æbletærten med kanel og mazarin var vinterferien bedste kage! | Den glade kagekone

  3. Pingback: Klassisk rabarbertærte med gitterlåg. | Den glade kagekone

  4. Pingback: En jordbær-blåbærkage for at fejre sommerens komme! | Den glade kagekone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: