Afternoon tea med det hele – fingersandwiches, chokoladescones og Victoria Sponge cake med jordbær.

Jeg har længe ønsket at bage en engelsk klassiker – Victoria sponge cake. Store Bededag havde vi inviteret vores venner på besøg, og så skulle det være! Victoria Spongecake er vel egentlig bare en lagkage med lidt tykkere bunde, end vi normalt laver dem i Danmark. Det er altså to store stykker sandkage med marmelade og/eller frisk frugt og flødeskum imellem. Jeg brugte min egen Jordbær-, rabarbermarmelade med citron og ingefær sammen med friske jordbær. Det var godt! Men du kan også bruge en god købt jordbærmarmelade.

Da jeg var kommet godt i gang, og sandkagebundene var i ovnen, fik jeg den ide at lave Afternoon tea. Min mand fik ansvaret for at få kagen ud af ovnen, og så var det bare at få startet bilen. Turen gik til Fakta, hvor de havde toast, flødeost og agurk til fingersandwiches. Og chokoladescones skulle vi da også have! Over og finde 1 liter kærnemælk…

Derhjemme blev min store pige og hendes veninde sat til at smøre fingersandwiches. Det klarede de fint! Imens fandt jeg en opskrift på chokoladescones frem. Det er en opskrift fra bloggen Kvalimad.dk. Det er bare den bedst opskrift der findes, og jeg har brugt den med succes mange gange før. Det er en nem og meget hurtig opskrift.  Den kan anbefales!

Victoria sponge cake til 8-10 pers:

  • 225 g blødt smør
  • 225 g sukker
  • 225 g mel
  • 1½ tsk bagepulver
  •  korn fra ½ vanillestang
  • 4 æg str M/L
  • saft fra  ½ citron
  • Fyld:
  • 150 g jordbærmarmelade
  • 250 g jordbær skåret i skiver
  • 2 dl flødeskum
  • korn fra ½ vanillestang
  • flormelis til at pynte kagen med

Brug din køkkenmaskine til at piske smør og sukker sammen til det er hvidt og let. Det tager ca 8 min. Tilsæt æggene en efter en og pisk grundigt indimellem. Sigt mel og bagepulver i dejen, og vend det forsigtigt rundt inden du til sidst vender citronsaften i. Fordel dejen i 2 smurte springforme på ca 20 cm. Bages i 15-20 min på 180 grader alm ovnvarme. Pas på ikke at bage dem for længe, så de bliver tørre. Tag dem ud af oven, og lad dem køle af ca 10 min i formen. Løsn dem og lad dem køle helt af på et gitter.

Nu skal du samle kagen. Pisk fløden til flødeskum, og tilsæt den halve vanillestang Varm marmeladen op på en pande, så det lige præcis bobler. Hæld jordbærrene på panden, og vend dem hurtigt rundt i marmelade. Fordel dem over den ene bund og top med flødeskum. Læg den anden sandkagebund ovenpå og pres meget let. Pynt med sigtet flormelis på toppen.

 

Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag sammen med vores venner henover tårne med scones og fadet med den lækre Victoria Sponge cake. Vi drak en masse the til og snakkede. Det var skægt og lidt anderledes at byde på Afternoon tea istedet for den vanlige eftermiddagskaffe. Måske er det noget for dig, næste gang du venter gæster? På bordet stod der en flot buket fra haven, som min lille pige havde plukket. Den var superflot, synes du ikke?

5 thoughts on “Afternoon tea med det hele – fingersandwiches, chokoladescones og Victoria Sponge cake med jordbær.

    • …ja, og så er det sjovt at lave selv! Den der opskrift på Victoria Sponge cake er bare super god. Den kan virkelig anbefales 😜
      Tak for at du kiggede forbi “her hos mig”, og skrev en hilsen.
      Kh Ulrika

      Like

  1. Pingback: Rosinbrød – gør mit hjerte blødt og min mave glad. | Den glade kagekone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: