Æblepakker med marcipanremonce.

Som jeg fortalte i forrige blogindlæg, så har vi ikke mange planer i denne efterårsferie. Det er skønt at slappe af og få bagt en masse. Jeg slapper nemlig rigtig godt af, når jeg bager og rumsterer i mit køkken. Det sidste halve års tid har jeg ikke haft tid og overskud til at afprøve og udvikle nye opskrifter. Det har mest været de gode gamle kendinge jeg har lavet, men jeg har savnet at være kreativ. Så denne efterårsferie har virkelig været tiltrængt på mange plan. Denne opskrift har jeg haft i mit hoved længe. Den er inspireret af golatsche – en klassisk wiener mehlspeise – en opskrift der allerede ligger på bloggen her. Det er en meget fin hvedebrødsdej, næsten lidt wienerbrødsagtig og her i en udgave med æblemos- og marcipanremonce-fyld. Det er en tidskrævende opskrift at gå i gang med, hvis du som jeg er lidt af en perfektionist. For at pakkerne bliver lige store vejer jeg dejen af, og deler den i 16 lige store stykker. Pakkerne er nemmest at få bagt ens, og det ser flottest ud, hvis de ikke er alt for varierende i størrelsen. Eller måske skal jeg ønske mig sådan en her flex dejskærer med 5 hjul til jul? Man er vel bagenørd, ikke sandt?

Æblepakker med marcipanremonce 16 stk:

  • 20 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 30 g sukker
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 æggeblommer ( VIGTIGT! Gem hviderne!)
  • 100 g smeltet smør
  • 500 g hvedemel

Æblemos:

  • 3 æbler
  • ½ kanelstang
  • 2-3 spsk sukker
  • en smule vand

Marcipanremonce:

  • 60 g sukker
  • 60  blødt smør
  • 60 marcipan

Varm mælken op til ca 38 grader/fingervarm og opløs gæren i mælken. Tilsæt æggeblommerne, sukker, vanillesukker, salt og det smeltede smør. Rør rundt. Tilsæt hvedemel lidt af gangen indtil dejen slipper skålen. Dejen skal være meget let og fin. Så hold igen på melet og prøv dig frem. Ælt dejen godt og stil den til hævning i 45 min.

Imens dejen hæver, skal der laves æblemos og marcipanremonce. Hæld æbler, sukker og den ½ kanelstang i en gryde sammen med en smule vand. Lad det koge til mos. Lad det køle helt af inden brug.  Jeg brugte min køkkenmaskine til at røre remoncen sammen. Bare smid det hele ned i skålen og rør godt sammen til en creme.

Del dejen i 16 stk (ca 58 g pr bolle) og rul dem ud til en firkant på ca 12×12 cm. Du kan også bare rulle dejen ud i en stor firkant og skære 16 stykker ud. Læg en tsk remonce og en tsk æblemos og luk pakken som en konvolut, Pensl godt med æggehvide på kanterne. Det limer dejen godt sammen, så dit remonce fyld bliver inde i bollerne. Det gør ikke så meget hvis der opstår et lille hul i toppen. Men prøv at lukke dem helt – især i siderne. Lad pakkerne hæve igen. Det tog mig en time at få lavet alle pakkerne, og bagefter hævede de 25 minutter allesammen under et klæde. Pensl dem med resten af æggehviderne og drys med finthakkede hasselnødder og perlesukker. Bages på 175 grader varmluft i 12-15 min. eller til de er brune og bagte i bunden.

Min familie var meget begejstrede for mine kreative sysler i køkkenet i dag – Inden jeg nåede at blinke, var alle æblepakkerne spist!

Advertisements

2 thoughts on “Æblepakker med marcipanremonce.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: