Gulerodsboller er altid et hit.

Sidste søndag kom vi alle sent ud af fjerene, og pigerne måtte skynde sig ud af døren uden at få morgenmad. Det var bare på med tøjet, op på cyklerne og afsted for at passe deres job som korsangere i den lokale kirke. Men der var ingen fare for manglende energi, fordi vi var stadig allesammen så mætte efter lørdagens udskejelser. Tværtimod krævede det lidt motion for at få maven i gang og mærke sulten, og imens pigerne var på job gik min mand og jeg en tur i skoven. Inden vi gik satte jeg en bolledej over til hævning, så vi kunne spise brunch sammen allesammen, når vi atter var hjemme igen. Det blev til disse skønne gulerodsboller med græskarkerner, emmer-speltmel, rugmel og hvedemel. Det blev til nogle gode gammeldags hjemmebagte boller lavet af 50 g gær – meget luftige og lette. En stor succes hos hele familien! Dem måtte jeg gerne bage en anden gang, fik jeg at vide. Hvis du hverken har den ene eller den anden slags fuldkornsmel hjemme, så bager du dem bare med udelukkende hvedemel. Bollerne var stadig rigtig gode næste dag og et hit i madpakken!

Gulerodsboller ca 16 stk:

  • 25 g smeltet smør
  • 5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 7 g salt
  • 200 g reven gulerod
  • 2 spsk græskarkerner
  • 50 g emmer-speltmel eller grahamsmel
  • 50 g rugmel
  • ca 700 g hvedemel
  • Pensl med 1 æg og pynt med græskarkerner

Riv gulerødderne på et rivejern. Smelt smørret i en gryde og hæld mælken i. Lun det til ca 37 grader. Smuldr gæren i en skål og hæld den lune mælkeblanding over. Rør gæren ud. Hæld salt i og kom gulerødderne, emmer-speltmel og rugmel i. Lad det evnt lige trække i et par minutter, inden du rører hvedemel og græskarkernerne i. Tag lidt af gangen, så du får en let dej. Stil til hævning i 1 time. Slå dejen ned og lav 16 boller. Pensl dem med æg og pynt med græskarkerner. Lad dem efterhæve i 15 min. Bages på 200 grader varmluft i 12-15 min eller til de lysebrune.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: