Blåbærboller med masser af kanelsmør og blåbær.

 

Det allebedste ved svenske kanelboller og disse blåbærboller er, at de er så gode at fryse. Lad dem køle lidt af inden du smider dem i fryseren. Og hvis du har en mikroovn, så kan du tage en enkelt eller to op og varme, lige når du trænger til et skud kanel og blåbærglæde. Så smager de helt som nybagte varme lige fra ovnen på en helt almindelig kedelig regnvejrs-mandag. Lyder det ikke forjættende?

Jeg er altid på jagt efter den bedste opskrift på svenske bullar. Her kombineres de to mest svenske smagsgivere over dem alle – Kanel og blåbær – i en vildt lækker snasket udgave af en bulla. Det bliver bare ikke bedre. Og du er nødt til at prøve denne opskrift! Inspirationen kommer fra den svenske Bagedronning Leila Lindholm. Du finder min opskrift på dejen her:  Svenske kanelboller  -Følg anvisningerne indtil du skal lave fyldet.  Jeg vil anbefale, at du bager bollerne i en metal-muffinform eller de mere faste muffinforme, fordi de har en tendens til at flyde over. Men det er jo lige netop det, der gør dem så gode, ikke sandt?

 

Kanel-smør og blåbær fyld ca 16 stk:

  • 100 g smør
  • 1 spsk kanel
  • 1 dl sukker
  • 3 dl blåbær
  • 2 spsk flormelis
  • 2 spsk maizenamel
  • 1 æg til at pensle bollerne med
  • perlesukker eller mandelspån til pynt.

Rør smør, kanel og sukker sammen til en blød masse. Bland blåbær med flormelis og maizenamel. Rul dejen ud som anvist i opskriften og smør kanelsmør ud på dejen. Drys blåbær ligeligt fordelt udover dejen og rul dejen sammen til en pølse fra den lange side. Skær bollerne i den ønskede størrelse. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse ca 40 min. Bag dem på 220 grader alm ovn (200 g varmluft) i ca 10 min.

 

2 thoughts on “Blåbærboller med masser af kanelsmør og blåbær.

  1. Mmm, jeg elsker svenske bullar, og fik her i sommer den skønneste slags med havtorn på en lille café på Øland. Jeg købte en pakke rigtigt svensk perlesukker med hjem for selv at eksperimentere, men er ikke kommet i gang endnu. Blåbærbullar skal dog klart prøves.

    Like

    • Hej Emilie!
      Det lyder spændende med fyld lavet af havtorn! Ja, du må igang med at bage bullar nu hvor du har fået det helt rigtige perlesukker med hjem! 😉
      Tak for din hilsen! Kh Ulrika

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: