Blåbær Madeleins og min skønne køkkenskriver.

Jeg er så heldig at have den sødeste køkkenskriver – nemlig min datter! Det er ikke tit vi bager sammen, fordi jeg har måttet erkende, at jeg mange gange er en alt for stor perfektionist til at lade mine børn komme til. Heldigvis har jeg ikke ødelagt interessen for bagning og kager fuldstændigt, og min yngste datter elsker når hun får lov til at være med. Feks ved at pynte eller dække et fint kaffebord. Sidst hun hjalp mig med anrette, havde jeg bagt fine små blåbær Madeleins. Min far var på besøg den dag, og han var vildt begejstret for de små fine sandkager.

Blåbær Madeleins ca 15 stk:

  • 2 æg
  • 100 g sukker
  • 100 g mel
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker eller ½ vanillestang
  • juice og reven skal af 1 citron
  • 100 g smør smeltet og afkølet
  • 50 g blåbær (eller lidt mere)

Smelt smørret og lad det køle af. Pisk æg og sukker sammen til det er luftigt og skummende hvidt (se billedet med minut-uret). Det tager ca 4-5 min. Bland melet med bagepulver og vanillesukker. Hæld citronjuicen i smørret og vend mel- og smørblandningen skiftevis i æggemassen. Kom blåbærrene i og vende dejen meget forsigtigt, så du ikke ødelægger den fine luftige dej. Og så skal dejen hvile. Lyder mærkeligt, men du får de flotteste kager, hvis du er tålmodig og venter 20 min før du hælder dejen op i formen. Tænd for ovnen imens på 200 grader alm ovn. Efter hviletiden fylder du formen cirka 3/4 op med dej og bager dem i 8-10 min. Det er meget vigtigt, at de kun lige er bagt ellers risikerer du, at de bliver tørre. Så hold øje med dem! Bag dem gerne på den anden øverste ovn-ribbe, eller der hvor din ovn varmer mest effektivt. Så får de fine brune kanter.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: