Dagens rose og alle de andre skønheder i haven lige nu.

Dagens rose er Marguerite Hilling en Moyesii-hybrid. Det er en stor buskrose, der gerne skulle ende med at blive 250×200 cm. Lige nu er den kun lige godt 60×80 cm, men den blomstrer flot alligevel med store lyserøde blomster i de næste 4 uger. Den har helt klart sit store flor nu, men den remonterer svagt henover sommeren. (Remonterende betyder blomstrer el. sætter frugt mere end én gang om året). Der findes også en smuk hvid variant der heder “Nevada”.

Der er så smukt ude i haven lige nu. Hver dag er der nye blomster der springer ud. I går sprang mine fine duft Pæoner ud. Jeg kan ikke huske hvad de hedder, men jeg kan huske jeg har fået dem af Inge. Så det er Inge’s Pæon.

Det bed som jeg selv er allermest stolt af, er det første staude- og rosenbed jeg anlagde i haven. Det ligger langs med huset og er 2×10 m og er holdt i blå, lilla, lime og lyserøde farver. Lige nu blomstrer Storkenæb, Løvefod og Katteurt om kap i beddet og lige om lidt føjer de store lyserøde Sarah Bernhardt Pæoner sig til festen.

Til sidst et billed af en rose, som jeg virkelig glæder mig til at se i blomst. Jeg kan nemlig ikke huske, hvad det er for en rose. Den har aldrig rigtig trivedes der hvor jeg plantede den, og jeg havde vel egentlig opgivet den. Men står den med masser af knopper. Gad vide hvilken farve de har? Hvis en af mine rosen-venner læser med, så kom gerne med et kvalificeret gæt!

6 thoughts on “Dagens rose og alle de andre skønheder i haven lige nu.

  1. Hej Ulrika.
    Har du nogle valgmuligheder hvad angår navn på rosen? Ud fra de roser, du har købt/fået/ønsket dig?
    Venlig hilsen
    Annelene

    Like

    • Hej Annelene,
      Nej, men jeg ved at det er en rose vi købte på den der tur vi var på for ca 2 år siden til Knud Petersens planteskole sammen med vores rosen-kreds. Samtidig med at vi (alle) købte Mehtis og Louise Bugnet :-). Men det var altså garanteret en vi så og som blomstrende, da vi var på besøg hos Knud. Måske kan du huske….?
      Mvh Ulrika

      Like

      • Hej igen Ulrika.
        Jeg husker, at foruden Louise Bugnet var det Rose de Meaux , som alle købte og tænkte, det måske kunne være den. Har været ude ihaven og kigge på min, men den har kun een knop i toppen af hvert skud og har ikke så røde kirtelhård og torne. Men den står nu også lidt dårligt i skyggen af en dejlig Sct. Nicolas. Kunne Rose des Quatre Saisons være en mulighed? Det var min første indskydelse og ved at kigge på min, kunne det ligne.
        Venlig hilsen Annelene

        Like

  2. Hej igen Annelene,
    Rigtig gode forslag! Men det vækker desværre ikke nogen erindring hos mig. Vi bliver måske klogere, når rosen begynder at blomstre? Tak for hjælpen! Jeg vender tilbage med billeder, når den blomstrer.
    Mvh Ulrika

    Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.