Rabarber-cheesecake med crumble til en solskinsdag i haven.

Endelig blev det rabarber-tid igen! Jeg elsker rabarber – Og ikke mindst rabarberkager. Der er mange gode opskrifter på kager, søde boller eller muffins med rabarber på min blog. Scroll ned og find min Tag-liste og tryk på rabarber-tagget. Så kommer der en masse gode opskrifter frem med rabarber. Men på denne solrige søndag i maj, hvor jeg kunne trække de første rabarber i haven, havde jeg lyst til at afprøve en ny opskrift.  Og det skulle være en cheesecake, fordi jeg har aldrig bagt en cheesecake før. Lidt pinligt, men sandt! Mærkeligt egentlig, fordi jeg elsker cheesecake. Ingen af de mange – rigtig mange – bagebøger jeg ejer, havde en opskrift på cheesecake med rabarber. Så kom jeg i tanke om, at jeg havde set en lækker kage på Instagram fra en blog der hedder “Zimtkeks und Apfeltarte”. Og WOW! Det er en lækker opskrift/kage! En anelse sød – Så jeg var glad for, at jeg tilsatte 300 g rabarber i stedet for kun 250 g. Næste gang vil jeg overveje at tilsætte lidt mindre sukker til flødeost-fyldet. Men hvis du har meget syrlige grønne rabarber, så er det måske en passende sukkermængde. Jeg havde dejlige søde og røde jordbær-rabarber. Opskriften var super-nem, og jeg vil påstå at selv et barn kan finde ud af at lave denne cheesecake. Jeg fik god hjælp af min yngste datter. Det var hyggeligt – også fordi jeg ikke har det så godt med mit venstre knæ for tiden. Derfor må jeg ikke stå for længe, og skal vel egentlig helst sidde ned med benet oppe det meste af tiden. Er ved at blive vanvittig! Så det var bare så godt at kunne trøste sig lidt med en dejlig rabarber-cheesecake i solskinnet i haven sammen med min familie.

Du skal bare klikke her, så kommer du direkte til den skønne blog “Zimtkeks und Apfeltarte” og opskriften på Rabarber-cheesecake med Crumble.

Bloggen er på tysk, men der er en Google translate funktion i højre side, når du scroller nedad, hvis du ikke er så skarp til tysk.  Hvis du alligevel går i gang med at læse opskriften på tysk, så kan jeg give dig lidt bonusinfo på forhånd – “Schmand” er creme fraiche 18%! God fornøjelse med tysk-læsning og bagningen!

8 thoughts on “Rabarber-cheesecake med crumble til en solskinsdag i haven.

    • Hej Birgitte!
      Denne her skal du bare bage! Jeg er ellevild med både opskriften og resultatet! Den er virkelig så nem, at selv et barn kan finde ud af at lave den. Jeg tænker allerede på at bage denne cheesecake med blåbær eller hindbær inden længe! God bagelyst!
      Kh Ulrika

      Like

  1. Hej 🙂
    Ved du, om man kan lave den dagen før, den skal serveres?
    og er det 250 g hvedemel eller 500 g?
    Og tror du, man kan bruge cremefraiche 38 %? Har nemlig sådan en stående. 🙂

    Like

    • Hej Monica!
      Jeg syntes næsten den smagte bedst dagen derpå. Jeg opbevarede den i køleskabet. Så den kan jeg godt anbefale at bage dagen inden servering.
      Du skal bruge 225 g. Hvedemel af typen 550. Du skal bare bruge helt alm hvedemel 😉 Held og lykke med bagningen! Og jeg tror sagtens du kan bruge 38% creme fraiche.
      Kh Ulrika

      Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.