Stikkelsbær-syltetøj med brun farin og vanille.

Mine have bugner ikke ligefrem af frugt, men jeg kan da høste en smule af lidt af hvert. F.eks. kunne jeg høste 670 g stikkelsbær forleden dag! Det er første gang, det er lykkedes for mig at høste et eneste bær fra den busk. Forstår ikke rigtig hvad det er, der går galt hvert eneste år! Men det er vist nok fordi en modbydelig larve, som elsker stikkelsbær, når at komme til busken og bærrene før mig. I år lurede vi den en smule, ved at have lagt barksmuld rundt om busken. dermed nåede bærrene at modnes inden larven fandt vej igennem barksmulden. Men jeg er ikke sikker! Ved du hvordan det kan gå så galt med de der larver? Og hvad løsningen på problemet er?

Men tilbage til syltetøjet. Jeg ledte mine bøger igennem og fandt denne fantastisk skønne stikkelsbær-syltetøj med brun farin og vanille i en gammel “Brugsens syltebog”. Hvilken lækker kombination! Som altid smider jeg bare det hele i en gryde og koger løs.

Stikkelsbær-syltetøj med brun farin og vanille ca 1,2 l:

  • 1 kg grønne stikkelsbær
  • ½ kg brun farin
  • 1 dl vand
  • 1 stang vanille
  • evnt rød melatin

Skyl og nip stikkelsbærrene. smid dem i en gryde sammen med kornene og den hele vanillestang. Kog i ca 15-20 min. Tilsæt evnt. rød Melatin – følg anvisning på pakken. Hæld på skoldede  glas.

Nu hvor pakken med brun farin var åbnet, gik jeg i gang med at bage forskellige slags småkager også. Det har ellers været så varmt, at bare tanken om et varmt køkken med ovnen tændt, fik sveden til at pible frem på panden. Men dagens lektie var, at jeg skal bare stå tidligt op! Ih, hvor kan jeg nå en masse imens køkkenet er svalt. Jeg hyggede mig rigtig! Fik bagt 3 forskellige slags småkager og lavet syltetøj! Kig forbi bloggen en af dagene og find opskriften på Peanutbutter Cookies, Cookies med tranebær og ingefær og en variation af Digestive opskriften – a la Grahamskiks.

 

3 thoughts on “Stikkelsbær-syltetøj med brun farin og vanille.

  1. Nej hvor lyder det lækkert Ulrika – jeg elsker både stikkelsbær og brun farin, nu mangler jeg bare en have, hvor jeg kan plante en stikkelsbærbusk, så jeg ikke skal bruge formuer på at købe dem hos grønthandleren.

    Like

    • Hej Sofie,
      ja, hvorfor skal det være så dyrt at købe bær? Det er smadder ærgeligt. Desværre giver mine buske ikke særlig meget endnu, men lidt er også godt! Du kan tro den smager godt! Hvis du finder bare en lille bakke hos grønthandleren, så skynd dig hjem og prøve opskriften af 😉
      Kh Ulrika

      Like

  2. Lavede for en del år siden stikkelsbærsyltetøj med brun farin efter en Søren Gericke opskrift og det var pund til pund. Bedre syltetøj til pandekager skal man lede længe efter

    Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.